fbpx

Top 10 til dem, der virkelig elsker brætspil!

Top 10 til dem, der virkelig elsker brætspil!

Din ultimative guide til brætspil for entusiaster, strateginørder og dem, der bare godt kan lide et virkelig spændende intellektuelt kapløb! Uanset om du er en veteran i strategispilsverdenen eller en nybegynder på jagt efter din næste udfordring, er dette overblik lige noget for dig!

Vi udforsker de bedste strategispil på markedet, fra tidløse klassikere til nyskabende perler, der får din taktiske hjerne til at arbejde på højtryk. Så læn dig tilbage, tag dine træk, og opdag det perfekte spil, der vil holde dig engageret og udfordret i timevis.

Dorfromantik

Dette vidunderlige udforskningsspil vandt brætspillenes “Oscar” i 2023 – og med god grund: Sammen skal du alene eller sammen med en gruppe venner udforske og forme et smukt landskab. Hele tiden bliver der givet nye opgaver, og skove, byer og floders størrelse, mens landskabet bliver større og større.

Det mest charmerende ved Dorfromantik er dog, hvor enkelt og let det flyder: Det eneste du skal gøre i din tur, er at vende en landskabsbrik, og vælge, hvor du vil placere den. Men forude venter et væld af dilemmaer – og da spillet er opbygget som en slags tv-serie meget lig My City, er der +50 timers god underholdning gemt.

Everdell: Farshore

I den naturlige rækkefølge efter Catan og Ticket to Ride venter et væld af brætspil parat til at udvide din brætspilshorisont. Everdell er absolut i Top 5 af disse; en omgang magisk realisme og interaktiv fabel – men der er kommet en efterfølger, der overgår originalen: Everdell: Farshore.

Temaet er skiftet fra den trygge skov til en spraglende havneby, men spilmekanikken er præcis den samme – blot fintunet, så spilturene flyder lettere, og der er flere veje til sejr. Brætspilsbranchen har typisk ikke stor succes med efterfølgere til internationale hits, men Farshore formår at overgå Everdell, mens det bibeholder dets charme.

Unmatched Adventures – Tales to Amaze

I nyere tid er Unmatched-serien ret unik: Et rigt univers fyldt med enkeltstående udgivelser, der kan kombineres på kryds og tværs, eller spilles hver for sig.

Essensen i Unmatched er enkel: Tag de mest farverige superhelte og et persongalleri fra moderne fabler, smid dem ned i en arena, og se, hvem der vinder kampen. Tilsæt utroligt lækre miniaturer og artwork i den absolutte superliga, samt et gameplay, der får kampene til at flyde hurtigt, men taktisk nervepirrende, og pludselig har du med Unmatched fået en ven for livet.

Unmatched Adventures kan spilles med alle figurerne fra de andre Unmatched-spil, men sætter fokus på superskurke og samarbejde.

Lost Ruins of Arnak

I denne Top 10 er Lost Ruins of Arnak det mest tidskrævende brætspil, men også det mest ambitiøse. Her bliver forskellige spilgenrer mikset sammen til et taktisk overflødighedshorn, uden at underholdningen går tabt.

Op til 4 spillere dyster om at lede den mest succesrige ekspedition, men som i ethvert godt strategispil er der utallige veje til sejr. Hele tiden sidder du med nogle herligt saftige dilemmaer: Er det tid til at samle ressourcer? Skal junglen udforskes? Eller er det på tide at kaste sig ud i kamp mod en overdimensioneret edderkop?

Ancient Knowledge

Tiden er inde til at bygge din civilisation og vælge, hvad viden du vil gemme til eftertiden. I Ancient Knowledge er tid og vores forhold til den omdrejningspunktet; her er du opsat på at bygge monumenter og andre relikvier til eftertiden, så dyrebar viden fra din civilisation ikke går tabt.

Det lyder lidt langhåret, men i realiteten gemmer der sig et rigtigt fint kortspil i stil med “Race for the Galaxy”, der kan klares på 70-80 minutter, og som er illustreret utrolig lækkert.

El Grande

Der er brætspil, der er så gode, at de udkommer igen og igen. Det gælder også for El Grande, der helt tilbage i 1997 vandt brætspillenes “Oscar”, Spiel Des Jahres.

Nu er det udkommet i en utrolig lækker 2023-udgave med lækker ny grafik og spildele i høj kvalitet. Vi er i Spanien, og der er intens kamp om landets regioner. Det lægger op til en omgang Risk-agtig slåskamp, men El Grande er alt det, Risk ikke er: Elegant, hurtigt og fyldt med taktiske muligheder. Samtidig er tilfældighederne minimeret, og El Grande burde absolut være en fast del af en enhver brætspillers samling.

Terraforming Mars: The Dice Game

Terraforming Mars er efterhånden blevet et must, som enhver brætspilsentustiast enten har i deres samling eller har overtalt deres bedste ven til at købe. Eneste anke har altid været, at det godt kan tage 2-3 timer at terraforme Mars, og det har de svenske designere FryxGames forsøgt at rette op med i Terraforming Mars: The Dice Game.

Som titen antyder betyder det en hulens masse terninger og et mere let flydende gameplay, hvor det er lettere at overskue modstandernes ressourcer. I kernen er det stadig Terraforming Mars, men terningeudgaven er et frisk pust, der tilbyder en lang række nye taktikker, og klart et et godt sted at starte, hvis du har lyst til at bidrage til menneskehedens overlevelse.

Kyoto

Tror du stadig, der er håb for Moder Jord, må du hellere selv gøre en indsats – og det kan du i brætspillet Kyoto! Her er der dømt klimatopmøde, og du er repræsentant for dit land.

Dermed er der åbnet op for skønne 30-40 minutters klimadebat om CO2-kvoter og klimamål, samtidig med at alle deltagere hver har deres agenda. Det er sjovt, anderledes og en tankevækkende måde at snakke klima på i trygge og sjove spilrammer.

All Roads

Alle veje fører til Rom, siger de kloge. Og det gør de i hvert fald i All Roads, som er et Carcassonne-inspireret spil. Her skal spillerne på skift placere en spilbrik i landskabet, der langsomt vokser sig større og danner et netværk af veje, huse og søer.

Charmen ved All Roads er, at det hele tiden gælder om at placere brikkerne, så de gavner dig selv mest muligt, uden at du forærer de efterfølgende modspillere oplagte chancer for at score endnu flere point. Da der bliver spillet på en fælles plade, er All Roads et overraskende fint strategispil, der kan spilles på 20 til 30 minutter.

Eclipse – Second Dawn for the Galaxy

Denne Top 10’s absolut dyreste, men også flotteste spil, er uden tvivl Eclipse – Second Dawn for the Galaxy. Det kan bedst beskrives som brætspillenes Rolls Royce: Alt i Eclipse er så utroligt lækkert udført, fra hvordan spillet er pakket sammen i små, overskuelige æsker med hver spillerfarve, til de ekstremt flotte miniaturer, der vil få enhver figurmaler til at slikke sig om læberne.

I Eclipse befinder vi os ude i rummet og er klar til intergalaktisk krig. Her skal forskellige racer forske i teknologier, udforske kosmos og ikke mindst udbygge deres rumflåde. Hver race er så forskellig, at der er utallige veje til sejr: Den passive, hvor du udforsker og forskanser dig. Forskningsvejen, hvor du fordyber dig i fremtidens teknologi. Eller den klassiske køllekamp, hvor du finder rumlaseren frem og byder op til intergalaktisk krig.

Uanset, så er Eclipse et spil, der vil stå og trone i din brætssamling, og være et, du også hiver frem om 10, 15 og 20 år.

da_DKDanish