fbpx

Mandelgaven skal deles – 7 stærke forslag til årets mandelgave!

Mandelgaven skal deles – 7 stærke forslag til årets mandelgave!

Julen er over os, og gavekavalkaden er skudt i gang! Julegaverne er måske allerede på plads – men er der én gave, man altid først får købt i sidste øjeblik, er det mandelgaven! Den gave, som din heldige onkel altid vinder og har gjort sig fortjent til efter 45 minutters mandel-eksil bag kinden.

Brætspil er den perfekte mandelgave – og med et af disse syv stærke bud under armen har den faste juletradition aldrig været bedre!

Hvad er en mandelgave overhovedet?

Vi spiser risalamande af to årsager. Først, men ikke fremmest, smager det fantastisk. Men langt mere vigtigt, er, at man kan VINDE NOGET, når man (over)spiser det! Men hvorfor er det lige, at vi overhovedet gemmer en mandel nede i grøden? Har det noget med Jesus at gøre? JA, selvfølgelig!

For selvom, at ‘risalamande’ lyder fransk, er det faktisk en dansk ret; hvorimod traditionen om det noget mere dansk-lydende ‘mandelgave’ omvendt stammer fra Frankrig. Eksperterne mener nemlig, at mandelgaven har en klar forbindelse til en fransk tradition d. 6 januar – Helligtrekongersdag.

Traditionelt serveres man i Frankrig på denne helligdag en kage, der hedder Gâteau de Roi (‘Kongens Kage’). Inde i denne kage gemmer man en lille bønne, og den der finder bønnen, tilsmiles af lykkens gudinde og må være konge for en dag. Traditionen spredte sig så til andre lande – heriblandt Danmark, hvor man i starten af 1900-tallet begyndte at servere risalamande med én enkelt, hel og smuttet mandel skjult i desserten. Med tiden blev den ovenstående præmie til noget mere håndgribeligt… mandelgaven, som vi kender den i dag.

En mandelgave kan være hvad som helst, men vi vil vove at påstå, at en god mandelgave skal opfylde ét enkelt krav, omend det er en marcipangris eller et spil; det skal være noget, man kan dele med hinanden. Og de gode brætspil skaber noget, marcipangrisen bare ikke helt kan hamle op med – gode minder og fælles oplevelser! Så. Hvad skal din onkel vinde som mandelgave, når han uigenkaldeligt vil vinde den IGEN? Læs med herunder!

IQ-serien

Tusindvis af udfordringer til hovedet!

Målet i disse solo-hovedbrud er simpelt og dog sværere, end man skulle tro: Få placeret alle brikkerne korrekt. Hvert sæt indeholder udfordringer fra nybegynder til ekspert, så her kan alle være med!

Quickie-serien

Quiz, i lommen, hvor som helst!

Få spil lever så godt op til at være ‘lommestørrelse’ som quizserien Quickie! Hvert sæt er sin egen quiz i et helt unikt emne – stor underholdning i små æsker!

Sushi GO

En sushimenu som kortspil!

En perfekt introduktion til brætspil! Det går stærkt i Sushi GO – både at lære det og at spille det – så saml familien, og erstat julemiddagen med søde sushi-stykker!

The Crew

Årets Kenderspil 2020!

Alle har spillet whist. Men hvad nu, hvis det ikke gjaldt om selv at vinde stik, men at få dine medspillere til det, så I alle kan vinde sammen?

Farm Yatzy

Yatzy til børnene!

Tal er kedelige… så de er byttet ud til fordel for bondegårdsdyr i denne børnevenlige variant af det klassiske terningespil! Egnet for børn helt ned til femårsalderen.

Pass the Pugs

Kaste grise… men med hunde!

Kaste Grise er en sand klassiker, men du vil gå helt i hundene, hvis ikke du får fingrene i Pass the Pugs; Kaste Grise gentænkt med pugs!

Trivial Pursuit – Party – Forfesten

600 spørgsmål om stort og småt, tørt og vådt!

Dyst om kendskab til alverdens fakta i 6 forskellige kategorier – musik, rejse, livsstil, mad og drikke, film og serier og ‘hvem er jeg’! Her er der spørgsmål om alt fra Taylor Swift til Thomas Aquinas!

da_DKDanish