fbpx

Akropolis nu på DANSK – bliv alletiders oldtidsarkitektur!

Akropolis nu på DANSK – bliv alletiders oldtidsarkitektur!

I hjertet af Middelhavsområdet stræber rivaliserende byer efter rigdom og storhed. De mest talentfulde arkitekter i antikkens Grækenland står klar til at realisere målet: Akropolis!

I Akropolis får I sat jeres rumlige intelligens og taktiske snilde på prøve, når I placerer de kulørte brikker i forsøget på at bygge den mest pragtfulde by – en by, der i flere lag synes at strække sig op mod Olympen!

Hvad går det ud på?

Akropolis, der nu er ude på dansk, er for 2-4 spillere fra 8+ år, og det tager ca. 30 minutter at spille.

I Akropolis vinder den, der får flest point. Overraskende, ikke? Men det er måden, hvorpå spillerne får point, der gør spillet til et af de mere velansete brætspil i nyere tid. Verdens største brætspilsformidlere, Shut Up & Sit Down, havde dette at sige om spillet: “Et spil, man bare vil have på bordet igen og igen – fuldstændigt strålende fra start til slut!”

Spillerne skiftes til at vælge en af de tilgængelige bybrikker, som de placerer i hver deres spirende ‘Akropolis’, der stødt vokser sig større i løbet af spillet – både udad og opad! Jo mere kontrol du vil have over, hvilke brikker du vælger, desto flere skejser må du betale.

Hver brik indeholder en eller flere farvede områder. I slutningen af spillet giver hver slags område point på sin helt egen måde. Nogle farver scorer kun point, hvis de ligger i udkanten af dit Akropolis, mens andre scorer flere point alt efter, hvor mange områder i samme farve, de tilstøder. Stadig andre giver kun point, hvis de er totalt omringet af andre farvede områder, osv.

Dette resulterer i en konstant indre kamp om, hvilke farver du vil gå efter, hvornår du gør det og – måske vigtigst af alt – hvor du lægger dem. For i Akropolis kan du nemlig lægge dine brikker ovenpå de brikker, du allerede måtte have lagt – og fordi antikken vægtede overdådig arkitektur højere end man skulle tro, er brikkerne i de højere luftlag naturligvis flere point værd!

Når der ikke er flere brikker tilbage, slutter spillet, spillerne tæller point, og den der fik flest, vinder!

Er det et spil for dig?

Selvom Akropolis kridter op til udbrænding af de små grå, er det et spil, der ikke tager mere end 10 minutter at lære. For det er ikke så meget spillets mekanikker, der er vanskelige – men mere de konstante, svære valg disse mekanikker fordrer! Og turene går stærkt, så man når knapt at fjerne kaffekoppen fra munden, før det igen er ens tur. Hvis du er fan af spil som Catan eller Kingdomino, så er Akropolis lige noget for dig!

da_DKDanish