fbpx

Nytårsmenu a la festspil – de 10 bedste til nytårsfesten!

Nytårsmenu a la festspil – de 10 bedste til nytårsfesten!

Maden er spist, champagnen er på køl og opvasken er taget (eller udsat til et par dage inde i januar), og nu er der intet andet tilbage at gøre end at skrue op for musikken og FESTE!

Vi udfordrer dig til at spille ALLE 10 festspil på samme festlige aften; men blot én af dem vil sparke gang i en nytårsfest, som I aldrig vil glemme (og hvis I gør, er det alkohollen, der er skyldig)!

Hard to Get

Hvilken af følgende muligheder er mest ‘baby-agtig’? En regnponcho eller en paraply? Og er Dronning Magrethe mere ‘tatovering’-agtig, end hun er ‘piercing’-agtig? I stiller jer selv og hinanden lignende, skøre spørgsmål, når I i Hard to Get forsøger at finde frem til det hemmelige ord KUN ved at tage stilling til vanvittige dilemmaer.

Shit Happens

Med Shit Happens på bordet er de grove grin garanterede! Hvad er værst? At din kæreste har været dig utro i et helt år eller at hikke resten af livet? I Shit Happens skal I vurdere netop dét – hvor slem én lortesituation er i forhold til andre, mere eller mindre lortede situationer!

OK Boomer

Et perfekt spil til de, der fejrer nytåret med hele familien! OK Boomer er quiz-kamp på tværs af generationerne – boomers mod zoomers! De unge skal gøre sig kloge på de gamle; og de gamle skal forsøge, at forstå, hvad en ‘TikTok’ mon er?!

Pictures

Har I en mere afslappet nytårsfest, kan Årets Spil 2020 helt klart anbefales! I har alle til opgave at rekreere et hemmeligt billede med de remedier, I har til rådighed – og dé remedier tæller alt fra to snørrebånd til 9 farvede klodser. Et hyggeligt og roligt spil, hvor ALLE kan være med!

Taco Back Goat Cheese Pizza

Taco Back kan IKKE ANDET end at sætte gang i festen! I skiftes til at sige det næste ord i titlen på spillet, mens I trækker et kort, og når kortet, og det I siger, er det samme, SMADRER I hånden ned på bordet, så hurtigt I kan! Hvem kommer først af med alle sine kort?

Survivors of Hellapagos

I skal bare bygge en tømmerflåde, så I alle kan slippe væk fra den øde ø, hvorpå I er strandet. Men har I vand og mad nok? Og hvem skal samle brænde? Den står på rendyrket Robinson Ekspedition på en halv time i Survivors of Hellapagos, hvor det slet ikke behøver være jer ALLE, der slipper afsted med livet i behold.

Twister

Siden 60’erne (!) har festglade folk verden over dyrket fænomenet TWISTER! Hvor gode er I til at forvrænge jeres kroppe og følge instrukserne? En fantastisk icebreaker for fulde fæ til enhver fest!

For the Girls

Tøseaften? Frem med For the Girls, der KUN er for, øh, the girls! Her er en række forskellige festspil samlet i én smart, festlig æske, og at lattermusklerne får en ordentlig tur, er GARANTERET!

Secret Hitler

Hvis ikke alkoholen skubber nok gang i følelserne, både gode og dårlige, så kommer Secret Hitler dig til undsætning. Her får følelserne nemlig høj bølgegang, når I sættes til at finde ud af, hvem iblandt jer er hemmelig fascist og har løjet over for jer HELE spillet!

Cards Against Humanity

Diskutabelt det mest solgte festspil NOGENSINDE! Du kender det jo nok – I dyster om at sammensætte den mest vanvittige, sjove og mest f%!#ed up joke ved at kombinere to slags kort. Det bliver LANGT under bæltestedet… og sådan skal det bare være af og til!

da_DKDanish