fbpx

Årets Spil 2023 – vinderne og nomineringerne!

Årets Spil 2023 – vinderne og nomineringerne!

Der findes mange spil derude – og efterhånden som vores skønne branche og hobby vokser sig større, vokser også antallet af prisuddelinger for brætspil; og det er kun en god ting.

Hvad der er knapt så godt, er, at det kan være svært at finde rundt i junglen af fornemme priser og sublime spil. Men frygt ej; vi har samlet alle vores vindere og nomineringer for 2023, så du lettere kan finde dit næste yndlingsspil!

Vindere og nomineringer i Danmark:

Guldbrikken:

Årets Selskabsspil: Danske Hard to Get fra spæde brætspilsdesigner Mads Emil Christensen blev Årets Selskabsspil; ligeså danske quizZONE: HVEM VED blev nomineret!

Årets Børnespil: Elefantpiratspillet Gå på Planken blev Årets Børnespil; børnedetektivspillet Mia London blev nomineret!

Årets Kenderspil: Det helt unikke Cat in the Box (som ikke er dansk, men som tager inspiration fra fysikkens såkaldte ‘Copenhagen Experiment’, bedre kendt som Schrödingers Kat) blev Årets Kenderspil!

Årets Familiespil: Og så blev den nye, nordiske udgave af Point Salad nomineret til Årets Familiespil!

Legebranchen:

Årets Børnespil: Gå på Planken er noget af en kritikerdarling, for også Legebranchen kårede det til Årets Børnespil; det søde børnehovedbrud SmartGames: Penguins Huddle Up var nomineret!

Årets Voksenspil: QuizZONE: HVEM VED blev Årets Voksenspil; og Hard to Get var nomineret!

Årets Familiespil: Både det hektiske BAM! og det hjernevridende, danske Match Madness DUO var nomineret til Årets Familiespil!

Bog & Idé:

Årets Børnespil: For andet år i træk kårede Bog & Idé 90-klassikeren Coco Crazy til Årets Børnespil!

Årets Nyhed: Årets Nyhed går til ingen ringere end Gå på Planken!

Spilforsyningen:

Årets Børnespil: Prisen for Årets Børnespil 2023 går til Gå på Planken!

Årets Partyspil: Prisen for Årets Partyspil 2023 går til Hard to Get!

Vindere og nomineringer i Sverige:

Guldtärningen:

Årets Børnespil: Igen er førnævnte børnedetektivspil Mia London blevet nomineret til Årets Børnespil!

Årets Familiespil: I kategorien Årets Familiespil har vi to stærke nomineringer. Det Game of Thrones-agtige Feud og det ganske unikke quizspil Fauna, hvor alle kan være med – og sidstnævnte løb af sted med prisen som Årets Familiespil!!

Vindere og nomineringer i Norge:

Brettspillsguiden:

Årets Børnespil: Også i Norge løb Gå på Planken af med titlen som Årets Børnespil!

Årets Familiespil: I kategorien Årets Familiespil er to stærke nomineringer: Akropolis og Balloon Pop!

Årets Selskabsspil: Og i kategorien Årets Selskabsspil er også to af vores spil nomineret: musikspillet Disc Cover og volapyk-spillet Speak Easy!

Vindere og nomineringer internationalt:

Spiel des Jahres:

Spiel des Jahres: Brætspils-Oscaren over dem alle, tyske Spiel des Jahres, gik til samarbejdsspillet Dorfromantik – måske den mest succesrige oversættelse af computerspil til brætspil! Nomineret var et andet glimrende og rejsevenligt spil, nemlig Next Station: London!

Vuoden Peli:

Vuoden Peli er navnet på et af Finlands største prisudelinger, og Finland var især i år glade for vores spil!

Årets Børnespil: Igen vandt favoritten Gå på Planken i kategorien Årets Børnespil!

Årets Familiespil: Det helt nye, farverrige Balloon Pop blev Årets Familiespil!

Årets Strategispil: Lost Ruins of Arnak løb af med titlen som Årets Strategispil!

da_DKDanish