fbpx

Unmatched – uovertruffent kampkaos og legendarisk bøllebank!

Unmatched – uovertruffent kampkaos og legendarisk bøllebank!

Et af de mest populære konsolspil på markedet er Nintendo-spillet Super Smash Bros., hvor vidt forskellige Nintendo-karakterer mødes i familievenlig kamp! ‘Unmatched’ har taget det koncept og gjort det til et brætspil!

For INGEN andre steder vil du opleve Bruce Lee og Sherlock Holmes dyste mod Kong Arthur og Den Lille Rødhætte i en arena, der ligger i intet ringere end Jurassic Park. Ja, du hørte rigtigt! Det er vildt, det er fjollet – og det er SÅ underholdende!

Hvad er Unmatched?

“Det er smukt, let at lære, simpelt, elegant, billigt – det er bare et fantastisk sjovt spil” – Shut Up & Sit Down, måske verdens største brætspilsformidlere.

‘Unmatched’ er navnet på en efterhånden lang spilserie, som, i al enkelthed, går ud på at bevise, at man er den uovertrufne bedste kæmper. Hvordan gør man det? Jamen, ved at banke modstanderne sønder og sammen! Det tager 20-40 minutter, er fra 9+ år og for 2-4 spillere (alt efter, hvilket sæt, du har fingrene i).

Før vi fortæller dig, hvad det helt præcist går ud på, vil vi lige dele et par af de ting, vi elsker allermest ved Unmatched:

  1. Illustrationerne i alle Unmatched-spillene kommer fra plakat-firmaet Mondo, der er kendte for deres enormt flotte og stilrene filmplakater – kvaliteter, som de i høj grad har videreført i denne spilserie. Hvert kort er sit eget lille kunstværk, fyldt til randen med detaljer og referencer til karakteren.
  2. Man kan kombinere karakterer og spilleplader fra hvert sæt med et hvilket som helst andet sæt; og samtidigt kan næsten alle sæt stå på egne ben – man behøver altså ikke eje grundspillet, for at prøve kræfter med Unmatched! Men det bliver kun sjovere og mere absurd for hvert sæt, du kombinerer med andre. Hvor sindssygt er det ikke lige at forestille sig Alice i Eventyrland kæmpe mod dinosaurerne fra Jurassic Park??

Sådan spiller man det

Det er super simpelt! Alle vælger en karakter; i grundspillet kan man vælge mellem Kong Arthur, Sinbad Søfareren, Alice i Eventyrland og Medusa. Hver karakter har tilhørende spillerbrikker, et dæk kort med unikke evner, og et antal ‘liv’. Målet er at være sidste overlevende spiller! Spillerne rykker rundt på spillepladen og indgår i små ‘dueller’ mod de andre karakterer.

Når man vil smadre en modspiller, skal man spille et ‘angrebskort’ med forsiden nedad. Denne spiller kan svare tilbage ved selv at spille et kort med forsiden nedad – fx et ‘forsvarskort’. Modspilleren mister et antal liv tilsvarende som tallet på dit angrebskort. Men hvis de har spillet et forsvarskort, vil de miste en mængde færre liv tilsvarende tallet på forsvarskortet!

Humlen i spillet kommer dog fra de evner, der går ud over denne simple kamp om at have det højeste tal. Fx har Medusa et kort, kan forstene modspillerne. Alice i Eventyrland kan gøre sig selv større eller mindre på kommando. Sherlock Holmes kan bruge sine deduktive evner til at udmanøvrere fjenden. Bigfoot kan så tvivl om sin eksistens. Bruce Lee kan overrumple fjenden med en syndflod af ‘jeet kun do’-spark og slag! Og så videre, og så videre!

Det korte af det lange er: Hver karakter føles helt unik at spille som, samt at kæmpe mod! Og deri er spillets livsblod!

Let at lære, sjovt at spille

Der findes en lang række sæt. Foruden grundspillet, kan du fx få

  • ‘Cobble & Fog’, der indeholder 4 karakterer fra gotisk litteratur – Dracula, Sherlock Holmes, Den Usynlige Mand og Dr. Jekyll/Mr. Hyde.
  • ‘Robin Hood VS Bigfoot’, der, ikke overraskende, byder på en 1-mod-1 duel mellem Robin Hood og Bigfoot.
  • ‘Jurassic Park – InGen vs Raptors’, hvor karaktererne fra Jurassic Park kæmper mod en trio af raptor-dinosaurer!
  • ‘Little Red Riding Hood VS Beowulf’, en sagnomspunden kamp mellem to literære klassikere!
  • Og meget mere!

Det er forhåbentligt åbenlyst: Unmatched er en absolut eklektisk og sindssyg spilserie, der omfavner det fjollede med hele sit væsen!

Så hvis du er fan af hurtig og intens kampsjov, så har Unmatched altså absolut ingen jævnbyrdige!

“Jeg ka’ li’ det! Jeg ka’ li’ figurerne, kampene, hvor hurtigt det er, at man ka’ spille det i hold, at man kan kombinere sættene” – Tom Vasel, Dice Tower.

da_DKDanish