fbpx

Årets Spil 2020 – tænk abstrakt med Pictures!

Årets Spil 2020 – tænk abstrakt med Pictures!

Som mennesker er vi vant til at bruge vores ord til at beskrive de ting, som vi ser. Men hvad hvis den evne bliver frataget og udskiftet med…to snørebånd?? Ja, du hørte rigtigt – det er lige præcist dét, som Pictures har gjort!

Spiel des Jahres-vinderen i 2020 tvinger dig til at kommunikere på en måde, som du har aldrig har gjort før, når du skal lede andre hen til dit billede, kun ved brug af mærkelige materialer som, ja, snørebånd!

Hvad er Pictures?

Det blev verdenskendt i 2020, da det blev Årets Spil ved brætspillenes Oscar-uddelinger, Spiel des Jahres. Det var oppe imod hårde konkurrenter i My City og Nova Luna, men alligevel vandt det – og det gjorde det på grund af dets sjove, nytænkende gameplay samt dets lethed – det tager nemlig simpliciteten i spil som Hint og blander det med ‘brainburnere’ som Codenames-spillene, og resultatet er et glimrende familie- og selskabsspil!

Pictures er for 3-5 spillere fra 8+ år, og som kan læres på 2 minutter og spilles på 20! Reglerne kan være på én side; Det er uhyre simpelt: Kan du få de andre spillere til at gætte dit hemmelige fotokort, kun ved snedigt at arrangere enten snørebånd, terninger, symbolkort, pinde og sten eller byggeklodser?

Sådan spiller man det

Fotokortene lægges, som vist på billedet, i et gitter på 4×4, der udgør et slags koordinatsystem (bogstav i Y-aksen, tal i X). I får tildelt et hemmeligt kort (fx A3) og et sæt materialer. Så er I i gang. Uden at snakke og afsløre jeres kort, skal hver spiller nu få de andre til at gætte, hvilket billede, de fik, ved at bygge hvert sit ‘picture’ ud af spillerens givne sæt materialer. Hvis du har kortet med paraplyen, kan du fx. prøve at få dine snørebånd til at danne omridset af paraplyen, eller hvis du har terningerne og billedrammen, kan du prøve at fange dit fotokortets farver – SÅDAN CIRKA! Når alle er færdige med at ‘lave’ sine ‘pictures’, gælder det nu om at gætte de andre spilleres fotokort!

Man får ét point for at gætte rigtigt – og ét point for HVER spiller, der gættede dit rigtige fotokort! Efter hver runde sendes materialerne videre én gang med uret. Når alle spillere har prøvet alle materialer én gang, vinder den spiller, der har fået flest point!

Let at lære, sjovt at spille

Pictures er et ideelt spil for de, der ikke er så vant til at spille. For med de super simple regler, er man i gang på ingen tid – så selv den lidt brætspils-inhabile onkel kan være med på legen. Spillet formår også at sætte gang i samtalen, når der flittigt bliver debatteret på kryds og tværs!

“Vi grinte så højt, at fruen i huset skældte os ud, i frygten om at, vi ville vække vores lille baby” – opinonatedgamers.com.

da_DKDanish