fbpx

Guldbrikken igennem årene (Danmark)

Guldbrikken igennem årene (Danmark)

Sommeren betyder for mange sol, strand og sene aftenstunder rundt om bålet! Dette gør sig ikke gældende for Guldbrikkens dommerpanel, der har barrikaderet sig indendørs for at teste alskens brætspil, så årets Gulbrikken-vinder kan blive fundet i efteråret.

Udvalget er bredt, og det er aldrig til at sige, hvilke spil, der går hen og vinder; det kan gå helt fra cirkus til Mars. Her er nogle af de spil, vi er allermest stolte af, vi har vundet igennem tiden!

Kingdomino – Årets Familiespil 2017

Kingdomino blev Årets Familiespil i 2017 – og flere år senere gør den sig bestemt stadig værdig til titlen. Hele familien kan være med, for det tager 5 minutter at lære, og 15 minutter at spille!

"Kingdomino är enkelt, elegant och snabbt" - Tomas Vigild. Politiken.

Copenhagen – Årets Familiespil 2019

I 2019 blev det den danske Copenhagen, der blev familiens samlingspunkt. Og med sit flotte tema, lette tilgængelighed og dyb strategi for et familiespil, er det ikke svært at forstå!

“Copenhagen er selve beviset på, hvor langt dansk brætspilsudvikling er kommet de senere år” – Thomas Conradsen, Berlingske.

The Quacks of Quedlinburg – Årets Voksenspil 2019

Med sit heftige heksebryg, trumfede Quacks of Quedlinburg andre fantastiske spil som Clever, Amul og Planet og blev Årets Voksenspil i 2019!

“Spillerne belønnes med mange timers underholdning og miksturmagi” – Thomas Vigild, Politiken.

Cirkus Topito – Årets Børnespil 2018

Her skal der udføres alverdens flotte kunster, og det er dig og dine medspillere, der skal udføre dem! Cirkus Topito er et spil ganske lig Klodsmajor – men tilsat lidt taktik!

“Virkelig en god måde at anvende både hukommelse og motorik på” – Legebranchen.

Magic Maze – Årets Familiespil 2018

Endnu et decideret dansk spil, Magic Maze, blev Årets Familiespil i 2018! Lidt ligesom familiens årlige juletur til Kolding Storcenter, handler det her om at komme ud inden alt går galt – men Magic Maze er noget mere stille end førnævnte.

“Et af de bedste danske brætspil, der er lavet” – Maja Julskjær, Fyens Stiftstidende.

The Mind – Årets Selskabsspil og Juryens Specialpris 2018

Vi fortsætter ‘ti-stille-stilen’ med The Mind! Tæl fra 1-100 med numererede kort UDEN at snakke sammen. Det vil kun lykkedes, hvis I læser hinandens tanker!

“Det er sjovt, at vi spiller sammen og ikke mod hinanden” – LegeBranchen.

Flamme Rouge – Årets Voksenspil 2017

Cykelspillet Flamme Rouge påklædte sig den gule førertrøje i 2017 da det vandt Årets Voksenspil! Hvorfor ikke familiespil? Af samme grund, at far altid ser Tour de France – det er bare en voksenting!

“Elegant, taktilt og kan genspilles masser af gange. Lækker kvalitet og fed stil i artworket” – Papskubber.dk.

Terraforming Mars – Årets Kenderspil 2018

Terraforming Mars har vundet et astronomisk antal priser – og i 2018 blev det altså også Årets Kenderspil! Flere år senere, er det stadig en af vores topsælgende spilserier, så det er lite flere end bare juryen, der kender det!

“…når den tænkende familie mestrer Terraforming Mars, så har de fået et ekstra familiemedlem for livet, der vil følge dem både i kriser og på ferier.” – Thomas Conradsen, Politiken.

sv_SESwedish
da_DKDanish nn_NONorwegian sv_SESwedish