
Top 5 – Brætspil til hele familien
Er der noget mere cool end at spille brætspil med familien? Nyde nærvær og varme henover sofa- eller spisebordet, mens der bliver guffet snolder i stearinlysets skær?
De bedste familiespil har alle det tilfælles, at de er nemme at lære, appellerer til hele familien – også dem, der hårdnakket påstår, at de ikke er til spil – og er klaret inden nogen når at blive rastløs.
Herunder er en Top 5 over de allerbedste brætspil til hele familien; moderne klassikere, der er som skabt til at sprede hygge.
Pictures
Kan du gætte, hvordan de andre omkring bordet tænker? I dette herlige familiespil spiller i sammen og prøver med sten, pinde, snørebånd og klodser at genskabe et af de billeder, der er vist på bordet.
Styrker:
- I spiller alle samtidig
- Her kan dårlige tabere være med; på en måde spiller I sammen
- En mulighed for at grine over hinandens skøre forsøg på at være kreative


Kingdomino
Det prisvindende Kingdomino er 15 minutters udsøgt fornøjelse i at lægge dominobrikker ned, men samtidig også skabe dit helt eget lille kongerige. Desværre får du ikke frit lov til at vælge, hvilke brikker, du bygger med – og heri ligger charmen i Kingdomino: At du kærligt kan drille dine medspillere.
Styrker
- Lige så let at spille som domino
- Masser af variation og mulighed for at blive “god”
- Sjovt for både børn og voksne
EXIT-serien
Verdens mest populære spil “Escape Room i en æske” er EXIT-serien, hvor der nu er udkommet intet mindre end 11 spil på dansk! Her spiller I alle sammen for at løse gåder, og heldigvis er spillene indrettet efter sværhedsgrad. Så bestemmer I selv, hvor meget de små grå skal udfordres.
Styrker
- Spil sammen
- Spændende og medrivende historie
- Som at være i et Escape Room, men mere hyggeligt


Sonar Family
De fleste kender “Sænke Slagskibe”, men hvad nu hvis hele familien kunne spille med! I Sonar Family er der lidt flere muligheder for at “snyde” modstanderen, og resultatet er et familiespil, der i 2021 vandt den fornemme pris som “Årets Familiespil”.
Styrker
- Tager kun 15-20 minutter
- Anderledes spil, hvor der spilles på hold
- Fungerer godt både for 2, 3 eller 4 spillere
Catan
Ingen liste over de bedste familiespil ville være fuldkommen ud over Catan – eller “Settlers of Catan”, som nogen kender det som. Her skal der høstes råvarer og handles i forsøget på at bygge veje og landsbyer på en øde ø – og især handelselementet er det, som de fleste familier vender tilbage til Catan for igen og igen. 25 års jubilæum og er stadig en forgyldt klassiker, der fornøjer hver gang.
Styrker
- Masser af variation i lettilgængelige rammer
- Mange udvidelser, når først I er bidt
- En nyklassiker, som også dine gæster kender
