Point Salad – sundt spil for hele familien!
I brætspilsverdenen bruges begrebet ‘point salad’ lettere nedladende om spil, hvor spillerne scorer små puljer af point fra et utal af tilsyneladende usammenhængende kilder.
Spillet Point Salad har taget netop dette begreb og skruet det op til 11 for at bevise, at begrebet på ingen måder lever op til sit relativt dårlige omdømme. Resultatet er en sand klassiker, der nu er ude på dansk!
Hvad går det ud på?
“Dette spil er en sand moderne klassiker” – Tom Vasel, Dice Tower.
Point Salad er et familiespil for 2-6 spillere fra 8+ år, og det tager 20 minutter at spille.
Det er ikke mange spil i verden, der er lettere at lære end Point Salad, og det er også derfor, at spillet i årevis har været kendt som spirende brætspilleres introduktion ind i hobbyen. Hvis du var i tvivl, så gælder det i Point Salad om at få flere point end de andre spillere – og det gør vi ved at sammensætte hver vores titelbærende ‘pointsalater’, der består af op til 6 forskellige grøntsagskort.
Her er spillets sunde humle: I sig selv får du absolut ingen point for nogen som helst grøntsagskort, medmindre du har et pointkort, der giver dig point for grøntsagen. Der er ligeså mange pointkort, som der er grøntsagskort, for de danner nemlig hinandens bagside. De stiller hver især forskellige krav, og giver så point i slutningen af spillet, alt efter hvor godt du imødekommer disse krav. De andre spillere har andre pointkort end du har, så de scorer point på helt andre måder.
Nogle giver en bestemt mængde point pr. gulerod; andre kræver, at du samler hele sæt af bestemte grøntsager; og stadig andre giver kun point, hvis du er den med fx flest tomater eller færrest løg i slutningen af spillet.
På tur skiftes spillerne til at træffe et valg, der er så simpelt, at det hurtigt kan trække tænder ud: Du vælger enten ét pointkort eller to grøntsagskort ud fra de tilgængelige kort på bordet. That’s it. Føj dine valgte kort til spilleområdet foran dig.
Sådan fortsætter spillet, indtil der ikke er flere kort tilbage, og når alle har talt de point, deres pointsalater hver især gav dem, vinderen den spiller, der fik flest point!
Er det et spil for dig?
JA! Det er de færreste, vi på kontoret har spillet Point Salad med, der ikke med det samme spurgte om revanche – og med dets korte spilletid har spillet en høj ‘bare-en-gang-til’-faktor! Vi kan varmt anbefale Point Salad – men tag ikke vores ord for det, for spillet er nemlig på Top 100 over mest populære familiespil nogensinde!