fbpx

Lost Ruins of Arnak på dansk – en jungle af strategi!

Lost Ruins of Arnak på dansk – en jungle af strategi!

På en ubeboet ø i ukendt farvand har opdagelsesrejsende fundet spor af en storslået civilisation. Du leder nu en ekspedition på denne sagnomspundne ø, Arnak. Her vil du udforske terrænet, finde sjældne artefakter og bekæmpe magtfulde, mytiske vogtere i håbet om at afsløre øens dybeste hemmeligheder!

Nu er Lost Ruins of Arnak endeligt ude på dansk – læs videre, og find ud af, hvorfor det er et spil for dig!

Hva handler det om?

Det er ikke uden årsag, at Lost Ruins of Arnak i skrivende stund ligger nr. 2 over verdens mest populære familiespil på spilsiden boardgamegeek.com.

Som i så mange andre spil gælder det i Lost Ruins of Arnak om at score point. Men i modsætning til netop disse spil er der her et utal af veje til sejren – og hver valgt vej fortæller sit eget, lille narrativ om netop dit hold af opdagelsesrejsende, som er så fordybende, at man lidt kan glemme at holde øje med de point, som ellers er så vigtige.

Så hvor dit hold kunne vælge at udforske øens ruiner og indsamle information om den storslåede civilisation, som engang har haft hjemsted på Arnak, kunne et andet hold vælge at fokusere på at sende deres arkæologer ud for at opdage og udgrave nye områder, som vil komme alle til gode. En tredje ekspedition kunne fokusere på at finde denne civilisations tabte artefakter eller bekæmpe øens magiske vogtere.

I ‘Arnak’ er der så mange forskellige ting, man kan gøre, at man næsten ikke kan forklare, hvad det er der gør, at spillet fungerer så godt. Det blander en række forskellige spilideer- og mekanikker, og omdanner det til et spil som ingen andre. Når det er sagt, er resultatet på ingen måder et overdrevet tungt spil at få på bordet, for så snart man lærer de forskellige regler at kende, går spillet ret hurtigt og med minimal ventetid!
Til de mere nørdede: Spillet er fx lige dele worker-placement, deck-building og racerspil; tre spilgenrer, man sjældent har set samme sted.

Er det et spill for deg?

Hvis du kan lide spil som Catan, Quest for El Dorado, Terraforming Mars eller It’s a Wonderful World, vil du uden tvivl få lyst til at smide Lost Ruins of Arnak på bordet igen og igen. Og det kan man snildt – for spillet kan spilles på 60-120 minutter! Vi anbefaler varmt at gå på opdagelse i Lost Ruins of Arnaks jungle af strategi!

nn_NONorwegian