fbpx

Feud – Game of Thrones som festspil!

Feud – Game of Thrones som festspil!

TV-hittet Game of Thrones var sprængfyldt med blod, tårer, skumle planer og frygtelig forræderi – 4 ingredienser, der gjorde programmet til verdens største nogensinde!

Det hurtige, elegante og kaotiske Feud (kendt på engelsk som ‘Oriflamme’) har taget netop disse 4 elementer og kogt det ned til en sjov og intens oplevelse – på DANSK!

Hva handler det om?

Feud er for 3-5 spillere fra 10+ år, og det tager 30 minutter at spille.

Kongen er død. Men hans højhed efterlod sig ingen arvinger – et faktum, som du og dine modstandere nu vil udnytte. I Feud (også kendt som ‘Oriflamme’) er hver spiller nemlig overhovedet i en adelig familie, der vil gøre hvad som helst for at overtage magten og være den, som til sidst besidder tronen.

Denne blodige magtkamp udspiller sig gennem intet andet kort. ‘Spillepladen’ er den række (en slags ‘kø’) af kort, som I lægger ned i løbet af spillets 6 runder, og som på tur afsløres én efter én. Vil man få flest point, og derved vinde både spillet og tronen, gælder det om at placere sine kort det rigtige sted i køen – og afsløre det på det rigtige tidspunkt!

Før spilstart frasorterer hver spiller skjult 3 tilfældige kort og tager resten op på hånden. Spyddet, der bestemmer køens retning, placeres på bordet!

 

De 6 runder er hver inddelt i 2 faser – ‘planlægningsfasen’ og ‘konfliktfasen’:

  • I planlægningsfasen skiftes spillerne med uret til at føje nøjagtigt ét kort til køen ved at placere det med forsiden nedad i en af køens ender.
  • Når alle har lagt et kort, går rundens konfliktfase igang. Nu er det rækkefølgen på kortene i køen, der bestemmer, hvornår man får tur. Spilleren, der lagde kortet forrest i køen, kan nu vælge at afsløre kortet. Gør man det, aktiverer man straks kortets særlige effekt, som kan være alt fra at røve ejeren at kortet ved siden af dit, til at dræbe et andet kort, og til at rykke rundt på kort i køen!
    Afslører man det ikke, tjener kortet penge, man kan indkassere, hvis man afslører det i en senere runde (medmindre det når at blive myrdet før).

Herefter går turen videre til ejeren af det næste kort i køen – og sådan fortsætter det, indtil man er nået til alle kort i køen, og en ny runde starter. Men kortene fra forrige runder bliver liggende i køen, og aktiveres igen næste konfliktfase (hvis ikke de altså er blevet dræbt).

Efter 6 runder vinder den spiller, der fik flest point. Kortene giver point på forskellige måder, men man får altid point for at eliminere kort fra køen. Der er altså lagt op til pokerfjæs, bedrag og snigmord i Feud!

Er det et spill for deg?

Feud er lige dele strategi- og festspil! Der er ganske vist plads til rigeligt med strategi i det hurtige spil, men det går ofte mere ud på at navigere i det kaos, der lynhurtigt opstår, når der backstabbes til højre og venstre!
Som den rænkespillende kal, Littlefinger, sagde i Game of Thrones: “Chaos isn’t a pit. Chaos is a ladder”!

Og selvom spillet kun indeholder 10 forskellige kort, ved du aldrig præcist, hvilke 7 kort dine modstandere har til rådighed – og det er lige her, spillets ‘mind games’ opstår!

Så hvis du er til festspil, men også har en lille strateg gemt i lillefingeren, kan vi klart anbefale Feud.
Men glem ej endnu et citat fra selvsamme populære TV-serie, nemlig skurken Cersei Lannisters skæbnevangre ord: “When you play the game of thrones, you either win or you die”.

nn_NONorwegian