fbpx

Catan Duellen – tvekamp med kæresten!

Catan Duellen – tvekamp med kæresten!

Det er spilaften hjemme hos dig og kæresten, og 3 venner kommer forbi til et slag Catan. Men Mikkel og Marie melder fra i sidste øjeblik, og Aksel har for mange tømmermænd. Pokkers… Catan dur ikke til 2 – indtil nu!

Catan Duellen er nemlig navnet på en splitterny udgave af det klassiske spil KUN for 2 – selvfølgelig alt sammen på dansk! Væk er brættet, brikkerne og den lidt heftige spilletid; Catan Duellen er nemlig både et kortspil og et kort spil, der kan vindes (og/eller tabes) på bare 30 minutter!

catanduellenAD2

Øen Catan er for længst blevet ‘settled’. Men siden da er to fjendtlige fyrstedømmer opstået, ledet af hver deres snu fyrste; dig og din modspiller! Øen føles mindre end nogensinde før, og det står helt klart for jer begge, at der kun er plads til én af jer her!
Sådan kridtes der op til duel i det seneste skud på Catans over 25 år gamle stamme, Catan Duellen!

I Duellen står den på en intens kamp mellem 2 spillere om øens fælles, begrænsede ressourcer i forsøget på at bygge det største fyrstedømme, der begge ikke består af andet kvadratiske kort. Det er et overraskende simpelt koncept, der trods denne simplicitet byder på mange svære, strategiske valg. Man udvider sit fyrstedømme ved at betale for de mange forskellige kort, man får på hånden, der hver giver unikke fordele. Og det gør man bl.a. igennem klassikerens 5 ikoniske ressourcer – træ, mursten, uld, korn og malm!

Til trods for, at man nogle gange lige skal tænke sig grundigt om, før man vælger, hvad man vil gøre på sin tur, så føles spillet aldrig langsomt – for hver tur tager nemlig blot 1-2 minutter, så man er stort set altid i gang. Og selv når du ikke har tur, kan din modstanders valg påvirke dine planer noget så grusomt, så du kommer aldrig til at kede dig. Det hjælper også på det hele, at det modsat sin gamle storebror kan spilles på under en time.

Catan Duellen byder desuden på 3 spilvarianter, der udgøres i form af forskellige sæt kort, man kan tilføje, fjerne og kombinere, som man vil. Disse sæt, eller ‘æraer’, som spillet kalder dem, påvirker spillet på hver sin måde. Man kan sågar spille med alle 3 udvidelser – eller ingen af dem, som det anbefales at gøre i det første spil.
Et af disse kortsæt, ‘urolighedernes æra’, gør spillet langt mere konfrontatorisk, komplet med plyndringer af modstanderens fyrstedømme, mens sættet ‘fremskridtets æra’ fx fremmer spillernes egen produktion af ressourcer. Man kan altså skræddersy sin spiloplevelse med Catan Duellen, så man får det slags spil, man allerhelst vil have.

Catan Duellen er absolut et anbefalelsesværdigt spil for par, med en ven eller med en far, der føler sig lidt for kæphøj.
Rigtig god duel!

CatanduellenAD3
Catan_DUEL_DA_3D
catanduellencontents
nn_NONorwegian