fbpx

Kvaksalver – Årets Voksenspil 2019 nu ude på dansk!

Kvaksalver – Årets Voksenspil 2019 nu ude på dansk!

I årevis har folk over hele verden tilføjet bare lige én (I promise) ingrediens til deres heksebryggende gryde, som for det meste prompte eksploderede i et pinligt og familevenligt ildhav!

Og nu er de ellers lidt kvaksalvere rykket fra den tyske by ‘Quedlinburg’ til København, Kolding, Kerteminde eller andre danske byer der starter med ‘K’. For nu kan du nemlig få Årets Voksenspil 2019, Quacks of Quedlinburg på dansk: ‘Kvaksalver’!

Quacks of Quedlinburg tog brætspilsverdenen med storm, da det med et brag var til stede på hvad der føltes som alle mine venners brætspilshylder! Og det er der ganske god grund til – det er nemlig bare simpel (og til tider nervepirrende) hygge for hele familien!

Og nu kan det populære spil altså fås på dansk!
Men hvad går det så ud på?

I Kvaksalver er spillerne (ikke overraskende) kvaksalvere, der hver forsøger at brygge den nye, smarteste heksemikstur, som vil løse ethvert problem, og gøre dem styrtende rige.

Men heksebryg er ingen dans på roser. For miksturernes lidt eklektiske ingredienser (der indebærer alt fra græskar og korsedderkopper og til kragekranier og andre hekse-agtige materialer) har det med at..ja..eksplodere, når de kommer i kontakt med hinanden og med gryden!

Det er såre enkelt. Spillerne trækker i løbet af spillet brikker fra deres ingredienspose i forsøget på at brygge den bedste eliksir. Jo bedre din eliksir er, desto flere mønter får du at købe bedre ingredienser for. Men pas på, for hvis du bruger for mange specialingredienser, risikerer du, at din gryde eksploderer med et drøn!

Jo bedre din mikstur, desto større dine fordele og flere dine point!
Men eksploderer den, er du pludseligt lidt dårligere stillet!

Men det er bare. SÅ. SVÆRT. At stoppe i tide – vi mennesker er bare ikke bygget til at være fornuftige! Og det er lige præcis denne dynamik, der gør, at spillet er så sjovt som det er!

Spillet har vundet adskillige priser – i 2019 blev det Årets Voksenspil i Danmark, og i 2018 vandt det en ‘brætspils-Oscar’, da Spiel des Jahres kårede det til Årets Kenderspil!

Spørg efter Kvaksalver hos din lokale brætspilsforhandler!

Politiken gav det 6/6 stjerner, og skrev:

``Spillerne belønnes med mange timers underholdning og miksturmagi``

De internationalt kendte brætspilsguruer hos Shut Up and Sit Down skamroste det, og sagde:

``Kvaksalver er et af de bedste spil, vi har spillet i flere år!``
da_DKDanish