fbpx

Magic Maze on Mars! - Panik i den yttre rymden!

Magic Maze on Mars! - Panik i den yttre rymden!

Magic Maze on Mars bygger videre på originalens skægge spilmekanikker, men med et ganske nyt tema; science fiction og det ydre rum! Nu er det ikke et hold af fantasy-figurer, der bevæger sig rundt i et storcenter, men robotter, der skal gøre Mars beboelig for deres skabere!

Vi lever i en tid, hvor vi er næsten lige så nysgerrige i det ydre rum, som vi var sidst i 60’erne, da mennesket først satte fod på månen. Siden er meget sket – blandt andet er Pluto er blevet en dværg, racet til rummet er blevet mere privatiseret og vi har fået robotter på Mars!

Det er særligt den sidstnævnte, røde planet, der er os tiltalende – i den virkelige verden såvel som i brætspilsverdenen. Det ses blandt andet i strategispillet Terraforming Mars’ succes, der i flere år har været et af verdens mest populære.

Kasper Lapps danskerklassiker, Magic Maze, har også taget turen til Den Røde Planet i den spritnye Magic Maze on Mars! Denne gang drejer det sig hverken om fantasyfigurer eller storcentre, men om robotter og science fiction-arketyper!

I Magic Maze on Mars – der et ‘standalone’-spil og ikke kræver, at man ejer det originale – er spillerne forskelligt farvede robotter, der arbejder sammen for at gøre Mars beboelig for de kommende menneskelige tilflyttere! Det gøres ved at bygge ‘oxygen-bobler’ på dertilhørende felter, der hver især kræver forskelligt farvede ressourcer, der kun kan produceres af den tilsvarende spillers farve. Ligesom i det oprindelige Magic Maze, begrænser On Mars spillernes sproglige kommunikation, og kræver derfor, at der kommunikeres på anden vis. Igen har hver spiller desuden en unik evne, kun de kan bruge.

Og når det uundgåeligt går galt for jer i Magic Maze on Mars, og I alle råber af hinanden, skal du ikke bekymre dig om at forstyrre naboerne, for ‘i rummet kan ingen høre dig skrige’!

sv_SESwedish
da_DKDanish nn_NONorwegian sv_SESwedish