fbpx

My City – et spændende møde mellem et brætspil og en TV-serie!

My City – et spændende møde mellem et brætspil og en TV-serie!

Hvis der er to ting, der er populære blandt brætspilsentusiaster, så er det tetrisbrikker og ‘legacy’ spil. My City udgør et skønt ægteskab mellem disse to forskellige koncepter – det har formået at gøre det ellers ret komplicerede ‘legacy’-koncept til noget håndgribeligt og familievenligt.

Ligesom en TV-serie kan man i høj grad ‘binge’ My City! Man skal nemlig bare trække kort og lægge brikker. Men det er ligeså sjovt, som det er simpelt!

Hvad er My City??

Lad os få det ud af vejen; My City er GODT – det er for 2-4 spillere fra 10+ år, og tager ca. 30 minutter at spille; og så er det på dansk!!

Det er et af de mere unikke spil i nyere tid. Det har nemlig taget det for tiden meget populære ‘tetris’-koncept – som fx er at finde i klassikere som Patchwork, Second Chance og Paris: City of Lights – og gjort det til noget helt særligt. Hvordan? Det har taget brætspillenes ‘legacy’-koncept, og gjort det yderst familievenligt, i form af My Citys utroligt simple regler. Men hvad betyder ‘tetris’ og ‘legacy’ egentligt?

Patchwork/Tetris:

I spil som Patchwork lægger spillerne brikker af forskellige former, størrelser og slags (som de verdenskendte brikker fra tetris-spillene) på sin plade. Sådanne spil handler for det meste om at optimere placeringen af de spillede brikker for at score flest mulige point.

Legacy-spill:

Legacy-spil er oppe i tiden. Her har man taget brætspilsgenren og givet det et mere narrativt komplekst aspekt. Man spiller oftest igennem ‘baner’/’missioner’/’niveauer’/’episoder’ blot én gang, og afslører bid for bid, den næste del af historien, og flere spilmekanikker. Det kan kaldes en slags brætspil i TV-serie-format, hvor der i hvert afsnit sker noget spændende, nyt og uvist.

Så hvad er My City?

My City er inddelt i 24 ‘episoder’, som de samme 2-4 spillere over flere gange spiller igennem. Her skal man bygge en by ud af Tetris-formerne – en by, der starter i de pre-industrielle stadier og ender et sted, som vi ikke vil afsløre her; det er jo nemlig en del af spændingen i spillet, at man finder ud af dette gradvist. De valg – hvor og hvordan, du placerer dine brikker – har indflydelse på, hvordan dit næste spil forløber sig. Langsomt men sikkert bliver spillet mere og mere komplekst, og der vil i de forskellige episoder hele tiden være nye problemer, du skal tage stilling til. Det er et spil, der er propfyldt med valg.

I al simpelhed gælder det (for det meste) om at dække så meget af spillepladen som muligt. Alle spillere har de samme tetrisbrikker. Hver tur trækker man et kort, der viser en brik; og så placerer alle spillerne denne tetrisbrik på deres spilleplade (hvis der altså er plads til den).

Episoderne finder du i 8 forskellige konvolutter, som du åbner i løbet af spillets levetid. Du ved altså slet ikke, hvad der venter sig i fremtidige kuverter og episoder; og tro os, der er meget at se frem til!

Hvis man ikke vil spille My City som et legacy-spill, så kan man bare snu spilleplatene rundt (det krever dog at man kjenner til mekanismen som er introdusert i de første fire episodene).

Det er ikke uden årsag, at My City blev nomineret til Årets Spil i 2020 – dets blanding af genrer er nemlig decideret nyskabende, og giver spillet et unikt ‘feel’, der ikke kan fås mange andre steder.

nn_NONorwegian