fbpx

Go’ Samtale – spillet for de der hellere vil snakke

Go’ Samtale – spillet for de der hellere vil snakke

Nogle gange – ganske få, mener os nørder – er det bare bedre at tage en snak i stedet for at tage et spil. Hvis man alligevel – som vi nørder – ikke kan slippe kortene helt, er Go’ Samtale det perfekte ‘spil’! Her er det ikke pointene, men den gode samtale, der tæller!

Go’ Samtale er et ‘spil’ i gåseøjne, men det er bestemt ikke en ulempe. Det er meget simpelt: Det består af 90 flot illustrerede kort, med hver deres overordnede kategorier, samt tre spørgsmål, der relaterer sig hertil. Spørgsmålene er blot forslag – man er ikke begrænset til at lade kortene tænke for sig. Man trækker ét kort ad gangen, snakker om emnet, stiller spørgsmålene, og lærer derved hinanden bedre at kende. Så simpelt er det.

Det er startup-virksomheden Simply Family, der står bag. For Simply Family, bestående af Ann Charlotte Nørremark og Johannes Thomsen, er den gode samtale mere end blot et spil – de har bygget en forretning på dét, at opfordre folk til at snakke mere, og bedre, sammen.

Mange spil involverer spillere, der i høj grad for tungen på gled i forskellige sammenhænge. Og samtaler, diskussioner og gode grin, kan de spil nok kunne fordre. Men der er altid den allestedsnærværende motivationsmaskine, der hedder ‘point’, ‘taber’ og ‘vinder’!

Go’ Samtale skrotter disse til fordel for en kultivering af ren og skær kvalitetstid med hvem, man måtte spille det med – familie, venner, fjender eller bekendte. Og man kan joke lige så meget som i Cards Against Humanity, eller stikke til hinanden som i Ultimate Werewolf – her er belønningen ‘blot’ at lære hinanden bedre at kende.

Spillet er perfekt til hyggeaftenen med familien og til festen (eller dagen derpå) med vennerne, og til enhver, der – ind imellem – gerne ‘bare’ vil snakke.

nn_NONorwegian
da_DKDanish sv_SESwedish nn_NONorwegian