fbpx

Få endnu mere ud af Talisman med disse udvidelser!

Få endnu mere ud af Talisman med disse udvidelser!

Hvis du er fantasy-nørd og synes, du har læst hvad der kan læses, og set hvad der kan ses, er det på tide at give Talisman et slag på fantasy-tasken! Her kæmper man om hvem der først når ind til spillepladens kerne, påfører sig den magiske kongekrone og vinder spillet! Talismans mange udvidelser bidrager til et spil, man aldrig bliver træt af!

Fantasy-genren er populær som aldrig før! Game of Thrones har domineret kontor- og frikvarterssnakken i næsten 10 år, og senest har Netflix’ The Witcher vist sig at være meget populær! Denne popularitet gør sig også gældende inden for spil af enhver art; computer-, rolle- og brætspil!

Talisman har i høj grad været en forløber inden for netop fantasy-genren, i alle afskygninger! Den første udgave udkom i 1983 – lang tid før hverken Game of Thrones, Harry Potter eller The Witcher-serien overhovedet var på tegnebrættet. Den seneste, fjerde udgave af spillet udkom i 2008, så serien har i høj grad haft en ganske forrygende succes!

I Talisman 4th Edition er hver spiller en arketypisk, fantasy-karakter som fx. troldmanden, krigeren, tyven og skurken, og forsøger at blive den første til at nå den inderste del af den tredelte spilleplade, og dermed vinde spillet! Det gør man, ved at bevæge sig rundt i de forskellige dele og kæmpe mod monstre for at opgradere sin karakter og grej, så man er stærk nok til netop at kunne overleve at drage mod spillepladens inderste del.

Men det stopper ikke der! Den fjerde udgave har nemlig en lang række udvidelser, der på hver sin måde ændrer spillets gang! Disse bidrager til en spiloplevelse, der aldrig bliver kedelig, da hver udvidelse kan spilles med enhver anden, og nye kombinationer dermed opleves. Her er nogle udvalgte udvidelser, vi synes, tilfører spillet enormt gode spilmekanikker:

  • The Harbringer: Dommedag nærmer sig, og en dommedagsprofet indtager spillepladen! Hvis syv ‘Omen’-kort (varsler) bliver trukket, kan der ske katastrofale ting!
  • The Reaper: Manden med Leen indtager spillepladen og kan bruges imod modspillerene! Derudover får man blandt andet flere karakterer at vælge imellem.
  • The City: Spillerne har mulighed for at besøge en vaskeægte fantasy-by, hvor der kan indløses dusører, opgradere grej, købes heste og meget mere!’
  • The Woodland: Spillerne kan besøge feernes domæne, og derved kæmpe mod mærkelige monstre, finde begravede skatte, og støde på hidtil ukendte farer! Derudover medfølger der 5 nye karakterer.
  • The Cataclysm: Her får spillet et post-apokalyptisk feel med en ny midterplade.
  • The Firelands: Et dæmonisk væsen af ild hærger spillepladen, og 4 nye karakterer kan spilles.
  • The Blood Moon: Spillet får en dag/nat-cyklus – i nætter med fuldmåne, skal man passe på; en vareulv er på jagt!
  • The Sacred Pool: Her findes der nye karakterer, slutkort, magiske besværgelser og meget, meget mere!

 

Er du forhandler? Køb spillene her:
https://spilbraet.container.aperta.dk/login

Er du ikke oprettet?
Kontakt orders@spilbraet.dk

da_DKDanish