fbpx

Escape Rooms hjemmefra – 2 nye danske EXIT-spil!

Escape Rooms hjemmefra – 2 nye danske EXIT-spil!

Nu kan du ‘escape’ spritnye ‘rooms’ med de 2 nye EXIT-spil, ‘Den Gådefulde Villa’ og ‘Spøgelseshuset’.

Du kan kun spille dem én gang – men til gengæld får du lov til at klippe, klistre og klø dig i hovedet så meget du vil! Hvis du er allergisk over for regelbøger, kan du tilmed downloade ‘KOSMOS-appen’ til din telefon – så guider den dig igennem det nemt og hurtigt!

De Kennerspiel des Jahres-vindende EXIT-spil, hvor du skal løse gåder og slippe ud fra et fiktivt rum, tog brætspilsverdenen med storm, da det første spil i serien udkom i 2016. Hvorfor spillene er blevet så populære, er dog intet mysterium: Det er nemlig bundsolid underholdning for 1-4 (eller flere) spillere, og så er der bare noget fedt ved at klippe, rive, bøje, vende og dreje kortene og spilkomponenterne i forsøget på at løse gåderne.

Hvert EXIT spil udgør en større udfordring, som tager 1-2 timer at løse for en gruppe spillere – og spillet er, som sagt, beregnet til kun at blive spillet en gang.

EXIT tager dig på tematiske, narrative rejser på hver deres måde. I ét spil er du i Faraos Gravkammer, det næste på et Forbudt Slot og det tredje ombord på Orientekspressen. I disse to befinder du dig hhv. i en uhyggelig villa og i en hjemsøgt forlystelse, så der er sat fokus på gys!

EXIT 7: Den Gådefulde Villa

I er blevet inviteret til at gæste en stor, overdådig villa. Men det gode stopper der, for da I ankommer, tvinges I af ukendte individer til at deltage i et makabert spil. Uret tikker, og I skal være hurtige til at samarbejde og løse alle gåderne. Kan I mon undslippe villaen før det er for sent?

EXIT 8: Spøgelseshuset

Mørke, forkrummede gange, frygtindgydende skrig og forfærdelige monstre – lyder sjovt, ikke? Det var i hvert fald det, I tænkte, da I besluttede jer for at gå ind i forlystelsesparkens ‘hjemsøgte’ forlystelse, Spøgelseshuset! Men da I træder ind, hører I nøglerne, der drejes rundt; I er låst inde. Kan I mon samle mod til at løse gåderne og slippe fri fra Spøgelseshuset med livet i behold?

Vi kan desuden varmt anbefale KOSMOS Helper App til telefon eller tablet. Her kan du blive guidet igennem regler til både EXIT og mange andre KOSMOS-spil. Til EXIT får du endda en medfølgende timer og tematisk passende stemningsmusik, der på unik og elegant vis forbedrer spiloplevelsen.

– Android: https://play.google.com/store/apps/details…

– iOS: https://apps.apple.com/us/app/kosmos-helper-app/id1054451766

da_DKDanish
sv_SESwedish nn_NONorwegian da_DKDanish